Har bundet vinstokke op og fandt nærmest ved et tilfælde ud af, at profferne ruller deres små bænke på hjul op på toppen af bakken, hvorpå de langsomt triller ned ad bakken, mens de binder grene op.
Undertegnede har konsekvent begyndt forneden - gennem flere år - og brugt en masse, unødvendige kræfter på at skubbe mig selv og vognen op. Hold kæft, hvor følte jeg mig dum, da min svigermor som det naturligste i hele verden forklarede, hvorfor man begynder fra oven. Det er langt mindre hårdt for benene end at skubben vognen opad.
I dag startede jeg så i hver række fra oven. Hver gang. Ren svir. Selvom jeg stadig føler mig dum, holdt kræfterne også en anelse længere i den friske luft i dag. Det andet må jeg leve med.
Det er under alle omstændigheder glemt næste gang, hvor det næsten vil være en refleks at begynde på toppen. Stadig 650 meter at øve sig på.
No comments:
Post a Comment